Om Sense - kort fortalt

Sense er inspireret af det engelske udtryk "common sense", som på dansk betyder sund fornuft. Og det er lige præcis hvad Sense i al sin enkelthed går ud på, netop sund fornuft.


Sense henvender sig til alle, uanset alder, køn, højde og vægt. Sense er en livsstil og ikke endnu en kur. Det betyder, at der i princippet ikke er noget som er forbudt. Konceptet ved Sense er, at du spiser den mad du plejer blot med justeringer, så maden spises i "Senset" udgave. Derfor passer Sense også godt ind hos børnefamilier, da alle i familien sagtens kan spise ud fra Sense principperne. Du tæller ikke kalorier eller vejer din mad, du bruger størrelsen på dine hænder. Det er med til at sikre en optimal kostsammensætning og et stabilt blodsukker gennem hele dagen.

Håndfulde og spisekassemodellen:


Mængden af den mad du må spise, måles ud fra størrelsen på dine hænder. Til hvert hovedmåltid får du mulighed for at spise 4 håndfulde mad, hvilket sikre dig mæthed på grund af sammensætning.


Jo større hænder du har, jo mere mad må du spise. Er du mand får du derved mere mad end de fleste kvinder, hvilket du også har brug for.


Du har 3 hovedmåltider til rådighed på en dag, de måltider kalder vi for spisekasser.


I hver spisekasse har du 4 håndfulde mad til rådighed. 1-2 håndfulde grøntsager, 1 håndfuld protein og 1 håndfuld kulhydrater. Ud over håndfuldene har du 1-3 spiseskefulde fedtstof til hvert måltid.


Som valgfrit element har du 2 spiseskefuld mælkedressing pr. spisekasse og samlet 3 deciliter mælkeprodukt om dagen til rådighed.


Sense er meget fleksibelt, og kan tilpasses dig og dine behov. Som hovedregel skal mindst 2 af dagens 3 måltider følge spisekassemodellen.


Ønsker du gennemgang af Sense spisekassemodellen, kan du kontakte mig på telefon 93923698 i åbningstiden, så vi kan aftale en mødedag. Læs mere om gennemgangen her: